Hvad er commissioned research og hvilken rolle spiller Sharemate?

Commissioned research er et relativt nyt fænomen, og det er vores opfattelse, at der florerer mange misforståelser om analyseformen. Sharemate lancerer derfor denne temaserie, som i tre dele vil forklare hvad commissioned research er, hvorfor analyseformen vinder frem samt hvilke fordele og ulemper, der er ved brug af commissioned research. I denne første del zoomer vi ind på, hvad commissioned research er, og hvordan Sharemate hjælper privatinvestorer med at få det maksimale ud af den tilgængelige information. I Danmark er vi bevidste om, at nedenstående selskaber enten benytter eller for nylig har benyttet sig af commissioned research.

HVAD ER COMMISSIONED RESEARCH?

Frit tilgængelige aktieanalyser udarbejdet af profesionelle aktieanalytikere

Commissioned research er aktieanalyser, som det analyserede selskab betaler en investeringsbank for at udarbejde. De frit-tilgængelige aktieanalyser er målrettet professionelle investorer og er derfor af meget teknisk karakter, som kan være svær at forstå for privatinvestorer. For privatinvestoren er det samtidig besværligt at navigere i det efterhånden store og voksende udbud af commissioned research. En ærgerlig konsekvens af dette er, at mange privatinvestorer i stedet søger informationer fra kilder, som ikke er af samme høje kvalitet.

Sharemate er startet med det formål at gøre det nemmere for privatinvestorer at udnytte commissioned research. Vi udarbejder et kort referat på let forståeligt dansk af aktieanalyserne fra vores samarbejdende banker, inden vi distribuerer analysen via email. Interesserede kan altid tilgå den komplette analyse på vores samarbejdende banks hjemmeside via et link nederst i vores distribuerede e-mails. Således er vores håb, at vi kan være til glæde for danske privatinvestorer samtidig med, at vi bidrager til at udbrede kendskab og skabe interesse om aktieinvestering.


Sharemate gør det nemt for privatinvestorer at få glæde af aktieanalyser fra førende analytikere

Sharemate er en distributionsplatform, hvor investorer – store som små – med et klik kan tilmelde sig gratis og modtage aktieanalyser direkte i deres indbakke. Vi deler aktieanalyser fra vores samarbejdspartnere, som tæller ABG Sundal Collier, Danske Bank, HC Andersen Capital, Nordea og SEB. Tilmeldte kan læse det referat af analysen, som Sharemate udarbejder på letforståeligt dansk, og herefter vurdere, om de ønsker at klikke videre til den komplette og uddybende analyse på investeringsbankens hjemmeside.

Sharemate er til glæde for tilmeldte investorer og for de analyserede selskaber, som ofte er små- og mellemstore oversete selskaber. Med Sharemate får disse selskaber i højere grad den opmærksomhed, de fortjener. Visionen med Sharemate er således at bidrage til at skabe og opretholde et attraktivt nationalt børsmarked.

Sharemate er gratis, reklamefri og ikke mindst nemt at bruge. Tilmelding tager blot få minutter, og er du utilfreds, lover vi dig, at det er lige så nemt at afmelde vores services. Når du er tilmeldt vil vi løbende sende dig aktieanalyser og invitationer til investor events fra vores samarbejdspartnere.





Ved tilmelding giver du samtykke til, at Sharemate må opbevare dine personlige data i form af email-adresse. Vi opbevarer denne information så længe, du er tilmeldt Sharemate. Sharemate henviser til aktieanalyser udarbejdet af ABG Sundal Collier ASA, Danske Bank A/S, HC Andersen Capital ApS, Nordea Bank Abp og Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ.), som kan have modtaget et honorar for det udførte analysearbejde. Indholdet af disse analyser afspejler den ansvarlige analytikers personlige vurdering af de af analysen omfattede finansielle instrumenter på datoen for udgivelsen. Sharemate fremsætter ingen erklæring om delte analysers nøjagtighed, objektivitet eller fuldstændighed, og vi påtager os intet ansvar for direkte eller indirekte tab eller manglende fortjeneste som følge af handel på baggrund af materiale udgivet eller delt af Sharemate. Information i materiale udgivet eller delt af Sharemate er ikke investeringsrådgivning og skal ikke opfattes som en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Læsere bør altid søge relevant og professionel rådgivning i forbindelse med køb eller salg af finansielle instrumenter. Materiale udgivet eller delt af Sharemate må ikke offentliggøres eller deles i USA eller Storbritannien.